Tilbage til forside

Vejledende fællesskab

På en efterskole betyder det store fællesskab meget. Mange unge er vant til at leve individuelle liv - eget værelse og stor grad af frihed. Nogle bestemmer måske selv, hvornår de skal være hjemme om aftenen, og hvornår og hvad de skal spise.
På en efterskole ændres der ved disse ting. Nu er man lige pludselig mange sammen, og der er mange forskellige mennesker at tage hensyn til.
Vi synes, det er udviklende og godt at blive bragt i situationer, hvor man skal tage hensyn til hinanden, og grundlæggende tror vi på, at ”FORSKELLIGHED UDVIKLER”.

I det store fællesskab er der nogle strukturer, som er vigtige at følge for, at tingene fungerer:

• Du skal op om morgenen være til morgenmad

• Du skal passe din undervisning og komme velforberedt

• Du skal møde op til måltiderne og holde almindelig bordskik

• Du skal sørge for at dit værelse er i orden

• Du skal behandle dine venner og lærere ordentligt, ligesom de skal behandle dig ordentligt

• Du skal holde aftaler og passe de job, du har ansvar for

• Det er vigtigt, at du er stille, når nogle af dine venner leder middagsmaden

Ovenstående giver masser af udviklingsmuligheder. På Skovbo marcherer vi ikke fuldstændig i takt, men vi lærer sammen at tage hensyn til hinanden.

I de mindre fællesskaber: på drenge/eller pigegangen, i familiegruppen, på fodboldholdet, på tyskholdet er det også super vigtigt, at vi arbejder på at alle lykkes.

Den danske filosof Løgstrup har sagt:

Det betyder, at alle mennesker på Skovbo er vigtige, og at vores ageren betyder noget:

• Det betyder noget, hvordan du taler om og til dine venner.

• Det betyder noget, hvordan du taler til de voksne og hvordan de taler til dig.

På Skovbo er der frihed til mange ting, men vores grænse er, når det går ud over andre. Når en opførsel gør, at andre bliver trykket ned og bliver mindre.

Familiegruppen er et lille fællesskab på ca. 10 elever. Ligesom du ikke selv vælger din egen familie, vælger du heller ikke selv din familiegruppe og familielærer.

Der er selvfølgelig en udfordring i at få en familiegruppe til at fungere og komme tæt på nogle andre mennesker, du måske slet ikke kendte før.

Vores drøm er, at fællesskabet i familiegruppen gror og vokser sig stærkt- at man kommer til at betyde noget for hinanden.

Familiegruppen mødes hver dag til middag omkring middagsbordet. Så tit det er muligt sidder familielæreren med ved bordet om middagen. (det er ca. 2 - 3 gange om ugen)

Familiegruppen gør også rent sammen flere gange om ugen bl.a. om fredagen.

Familiegrupperne styrer også på skift middagsmåltiderne.

Familiegrupperne mødes endvidere hver fredag til familiegruppesamling. Her snakkes, hygges og der laves forskellige sociale og relationelle aktiviteter. Der bliver også tid til, at familielæreren når at snakke individuelt med et par stykker af jer.

Et godt fælleskab er præget af tillid, ansvar og omsorg. Vær opmærksom på at alle ikke er lige præcis som dig. Mennesker er forskellige. Derfor prøver vi i vores fællesskab at tage individuelle hensyn.

Vi synes, ”millimeterretfærdighed” er et rigtig ”nederen” ord.

Vi synes også, at ”god stil” er et rigtig plusord.

Det er godt at sætte positive aftryk hos de mennesker, der er omkring en.

Skilsmisse er en af de udfordringer, som mange familier møder i dag. Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, inden de er fyldt 18 år, at mor og far går fra hinanden. Derfor er det næsten blevet helt ”normalt” i samfundet og mange børn oplever faktisk, at der ikke bliver sat så mange ord på deres nye liv, hverken i skolen eller blandt venner.   
For mange børn og unge er familiebruddet forbundet med sorg og mange tanker. Uanset om skilsmissen har været skånsom eller konfliktfyldt, så viser erfaringer, at børnene/ de unge tumler med spørgsmål, som de kan have rigtig god glæde af at få delt med andre i et trygt og neutralt rum.  
 
Derfor har vi tiltaget ”ungegrupper”.
Eleverne i gruppen får mulighed for frit at byde ind med deres historie og tanker, hvor de oplever, at det er relevant for dem. Der er tavshedspligt i gruppen for såvel elever som voksne. Dette er meget vigtigt. Det eleverne fortæller kommer ikke udenfor gruppen, hverken til andre lærere, elever eller forældre.  
 
Ungegrupperne er ikke terapi, men de unge får mulighed for at sætte deres nye livssituation ind i et større perspektiv, og vi ønsker at give dem konkrete redskaber til at tackle de følelser og tanker, der kan opstå undervejs i denne vigtige overgang i deres liv. Det vigtigste element i gruppen er, at unge taler med unge. Unge hjælper unge. I denne hjælp ligger der, at unge kan give deres erfaringer, gode råd og redskaber videre til andre i gruppen.  
  
En ungegruppe mødes ca. 6 gange på forskellige tidspunkter. Vi er sammen 1,5 time hver gang. Det er selvfølgelig helt gratis. Gruppen består af ca. 7 elever.  
 
Ideen til disse grupper har vi fra Center for Familieudvikling - se mere på familieudvikling.dk.
 
Det kan måske vække mange forskellige følelser hos forældrene, at ens barn ønsker at være med i en gruppe, der handler om ens skilsmisse. Måske har man det helt fint med det, måske tænker man, at ens barn taklede skilsmissen godt, måske har man ikke lyst til at blive udleveret som forælder, måske oplever I, at jeres barn taler med jer, om det der er svært eller måske er det helt andre tanker, der dukker op.  
Uanset, så er det vigtigt for at sige, at ingen bliver udleverede. De unge får først og fremmest et neutralt rum, hvor alle tanker og følelser er helt okay. De oplever, at andre tænker som de gør, og at de er helt normale. 
Uanset hvor gode vi voksne er til at tale med vores børn, så hjælper det ofte på en helt anden måde, når gode råd kommer fra jævnaldrende - den mulighed får de her.  
 
Det er Birgitte Borup, der står for ungegrupperne.