TK20 Plakat color power.jpg

Om teaterkoncerten

“Back in the days” med historien om Adam og Eva i Edens Have, hvor alt var godt; mennesket levede i harmoni med Gud, naturen og ikke mindst sig selv, skete der ret hurtigt et skred i menneskets opfattelse af dem selv og andre. Med internettet og vores nye måder at kommunikere og se andre mennesker på er vi bevæget os væk fra den oprindelige harmoni. Det var som om Gud havde anlagt en sti mennesket kunne følge, men som vi af forskellige - og måske også lidt absurde - årsager, nu er trådt væk fra. Er det synd eller satan der har hjulpet os på dén vej?

Egentlig er satan ikke en fjende af Gud i den jødiske tradition, men en af Guds ”håndlangere”. Satan kan oversættes til ”The Accuser” (Anklageren) og groft sagt sat i verden for at friste os, så vi har et alternativ til at gøre det gode. Uden Anklageren vil vi ikke have noget valg, intet aktivt tilvalg om at gøre det gode. Dog kan Anklageren godt være grov og blive hængende, fordi vi ”aber” efter Anklagerens stemme, så vi til sidst selv tror på det. Vi har fulgt en vejleder, en døgnflue, som har haft nogle bagtanker med sine tilbud.

I denne sammenhæng vil eksorcisme være den øvelse at fjerne ”stemmen”/Anklageren, som siger du ikke er god nok, tynd nok, klog nok, social nok. En stemme som siger du skal være en anden, selvom nåden ligger og venter, og siger: ”Du er elsket, værdig - du behøver ikke at gøre noget”. Men vi sætter spejle op. Vi ser vores fejl, når vi ikke ligner de andre, når vi ikke er ligeså kloge eller smukke som de andre. Vi bliver presset over pressende systemer, hvor vi hver dag skal kæmpe i forskellige ”Colosseummer”: Forældre-arenaen, Instagram-arenaen, skole-arenaen og en boss-fight af en arena: ”Den indre”. Kampene tærer på kræfterne og det har konsekvenser for trivslen. Særligt piger er hårdt ramt og de vender det indad, så man ikke kan se andet end den bare mur af sten og mørtel. Drengene, derimod, tager murbrokkerne op og kaster dem meningsløst rundt i afmagt.

Teshuva

Teshuva er et jødisk ord, som betyder “at vende tilbage” når man har syndet, trådt ved siden af og det er som om vi er gået væk fra en sti, fordi vi havde travlt med noget andet, eller fokus på noget i det fjerne. Vi har mistet noget; friheden, glæden, følelsen af højt selvværd. Det er svært at danse med en djævel på ryggen, som bandet Florence + the Machine synger på nummeret ’Shake it out’.

Vi skal have genstartet os selv. Vi skal give os selv en ny chance - man kan måske endda kalde det en form for omvendelse. En omvendelse, som ikke kræver du præsterer eller køber noget, men som er dig givet; ufortjent og uretfærdigt - og alligevel er den tilgængelig. Men det kræver at vi slipper anklageren og begynder at tilgive os for det vi ikke er, så vi igen kan blive ven med os selv. Lad os finde vejen tilbage sammen.

Vores teaterkoncert er hæftet op på vores teatermanifest, som man kan læse her.

Forestillinger

Fredag d. 10. januar kl. 19.00 (premiere)
Søndag d. 12. januar kl. 19.00
Mandag d. 13. januar kl. 19.00
Tirsdag d. 14. januar kl. 19.00

Billet koster 50 kr. Gratis entré for skoler og ungdomsklubber.

Reservér billetter

 

Se sidste skoleårs teaterkoncert